Pasning af have
Når man køber kolonihave, er der regler, man skal følge og overholde.
I Hf Engvangs ordensregler og vedtægter står det meste beskrevet.
Vedr. pasning af eget havelod gælder det i flg. ordensreglerne, at haven og de derpå værende bygninger altid skal holdes i ordentlig og sømmelig stand.
Hver have SKAL være forsynet med havelåge og TYDELIGT husnr.
Vi har desværre stadig i 2024 haver, som mangler havelåge og tydeligt husnr.
Veje og gange skal renholdes mindst ud til midten. Pasning af vejen ud til midten omfatter fjernelse af ukrudt samt udfyldning af evt. ujævnheder i vejen. Hf Engvang indkøber sand/grus til formålet.
Der må plantes blomster, græs eller bunddække foran hæk i en max højde på 30 cm.
Det betyder IKKE, at man kan lade ukrudtet stå.
Hvis man ønsker at have fx mælkebøtter, skvalderkål og brændenælder foran sin hæk, skal de stadig vedligeholdes og man skal sikre, at de ikke har rødder eller afgiver frø, som blæser ind til naboerne.
Hæk højde mod vej/gang og naboer må HØJST være 160 cm.
Hæk bredde mod vej/gang og naboer må MAX være 30 cm
Hækkene skal klippes mindst 2 x årligt senest 1. juli og 1. oktober.
Enkelte hække skal klippes oftere pga. kraftig vækst.
Havelågen må MAX være 101 cm mellem 2 stolper og højden må MAX være 160 cm. Der må etableres 1 havelåge på hver af de sider, som ikke deles med en nabo.
Ud mod veje og gange må der plantes tjørn, fjeldribs, liguster, bøgehæk, laurbærhæk og kirsebærlaurbærhæk..
Mellem haverne må der plantes fjeldribs, liguster, bøgehæk, laurbærhæk og kirsebærlaurbærhæk.
Det er ikke tilladt at have pil i haven. Har man pil i haven, skal den graves helt op og fjernes.
Træer skal plantes mindst 2 m fra hæk og anbefales MAX at blive 4 m høje.
Læhegn skal placeres mindst 1 m fra midt hæk.
Kompostbeholdere skal placeres mindst 50 cm fra hæk.
Gennem hele sæsonen SKAL området i og foran hækken ud mod vej/gang og ind mod naboer vedligeholdes.
Bestyrelsen kan ved manglende vedligeholdelse af haveloddet tilkalde Aarhus Kredsens havekonsulent på medlemmets regning.
Såfremt havekonsulenten vurderer, at der skal tilkaldes gartner, vil dette ske på medlemmets regning.
Disse opkrævninger er pligtige pengeydelser.
DER MÅ IKKE ANVENDES SPRØJTEGIFTE INDEHOLDENDE PESTICIDER jvf aftale mellem Århus Kommune og Kolonihaveforbundets Århus Kreds.