Ordensregler
Hf Engvangs ordensregler er til enhver tid gældende.
Det er medlemmernes ansvar, at deres gæster på lige fod med medlemmerne overholder de gældende ordensregler.
Vær især opmærksom på parkering, hastigheder på vores interne veje og kæledyr.
1.
Helårsbeboelse er forbudt. Beboelse må kun finde sted fra den sidste lørdag i marts måned til den sidste søndag i oktober måned. Iflg. ændring af lejekontrakten med Århus Kommune er ophold i haverne ikke tilladt i tidsrummet kl. 21.00-07.00 i vintersæsonen, hvor haveforeningen holder lukket. Overtrædelse heraf kan medføre øjeblikkelig opsigelse.
2.
Ved ALT byggeri skal der rettes henvendelse til Hf Engvangs bestyrelse/formand.
3.
Haven og de derpå værende bygninger skal altid holdes i ordentlig og sømmelig stand. Hver have skal være forsynet med havelåge og tydeligt husnr.
Veje og gange skal renholdes mindst ud til midten. Pasning af vejen ud til midten omfatter fjernelse af ukrudt også rundt om de kummer, som evt. står ved hækken samt udfyldning af evt. ujævnheder i vejen (Hf Engvang køber sand/grus til formålet). Beplantning med blomster, græs eller bunddække er tilladt op til max 30 cm højde udenfor hækken. De må køres over og må ikke forhindre køretøjer i at komme forbi hinanden.
4.
Køkkenaffald skal placeres i de opstillede containere ved skraldeskuret. Andet affald og haveaffald henvises til genbrugsstationen Eskelund. Sørg for altid at putte affaldet i poser med knude på og fyld ikke containerne mere end lågene kan lukkes helt i. Ellers tømmes de ikke.
5.
Henkastning af al slags affald på Hf Engvangs areal, Hammelbanelegemet og skråning samt afbrænding af haveaffald og lign. er forbudt.
6.
Hæk højde mod vej/gang og naboer må højst være 1,60 m.
Hæk bredde mod vej/gang og naboer må højst være 30 cm.
7.
Det enkelte medlem hæfter selv for alle vandinstallationer i hus og have samt evt. dræn i hus og have. Der skal være monteret stophane i alle haver ved hovedledningen.
8.
Der må ikke bygges garageanlæg eller laves parkeringsplads i de enkelte haver.
9.
Der må på det enkelte havelod etableres et vandbassin til fisk og planter på højst 10 m2 og 40 cm i dybden.
10.
Det er fra 27.03.24 tilladt at holde max 2 hunde pr. have. Der skal udfyldes et skema med div. oplysninger på kontoret, for at hunden/hundene er godkendt. Der er regler for hold af hund, bla. må de ikke være til gene for øvrige medlemmer og skal altid holdes i snor uden for haven. Efterladenskaber skal samles op og puttes i affaldsspanden ved skraldeskuret til disse efterladenskaber.
11.
Al parkering året rundt af motorkøretøjer, cykler og knallerter er forbudt på havegange og veje. Parkering henvises til parkeringspladserne.
Det er IKKE tilladt at parkere trailere, campingvogne, campletter og både i Hf Engvang.
12.
Al kørsel i Hf Engvang må IKKE overstige 15 km/t.
Det påhviler det enkelte medlem at orientere gæster mv. om denne bestemmelse.
13.
Al brug af motordrevne redskaber skal minimeres og al støj begrænses mest muligt. Der skal tages hensyn til naboer og øvrige medlemmer.
14.
Bestyrelsen er pligtig til 1 gang om måneden i tiden fra d. 01. maj til d. 01. oktober at efterse haveforeningen for renholdelse mv. Der kan IKKE nægtes bestyrelsen adgang til haverne. Her henvises til vores vedtægter vedr. opkrævning af kr. 100,-, hvis havelågen er låst.
15.
Der må IKKE anvendes sprøjtegifte indeholdende pesticider jf. aftale med Århus Kommune og Kolonihaveforbundets Århus Kreds.
16.
Fra hus og have må der ikke foregå erhvervsmæssig handel og lign.
17.
Kompostbeholdere skal placeres mindst 50 cm fra hæk.
18.
Meddelelser fra haveforeningens bestyrelse ser ved opslag på de opsatte tavler ved/i fælleshuset samt på hjemmesiden.
19.
Ud mod veje og gange kan der plantes tjørn, fjeldribs, liguster, bøgehæk, laurbærhæk og kirsebærlaurbærhæk.
Mellem haverne kan der plantes liguster, fjeldribs, bøgehæk, laurbærhæk og kirsebærlaurbærhæk.
Det er ikke længere tilladt at plante eller have pil i haven.
20.
Hække ud mod veje og fællesarealer klippes senest 01. juli. Hele hækken klippes inden 01. oktober. Lange kviste og grene som generer gående og kørende trafik skal dog klippes oftere.
21.
Træer skal plantes mindst 2 m fra hæk og anbefales max at blive 4 m høje. Læhegn skal placeres mindst 1 m fra hæk.
22.
Haveleje skal indbetales 2 x årligt. 1. haveleje betales ca. 01. april sammen med vandforbrug fra året før og igen ca. 01. oktober.
Haveleje, kloakopkrævning, vandregning og evt. opkrævning for manglende deltagelse på fælles arbejdsdage og rykkergebyr opkræves via mail og er pengepligtig ydelse.
23.
Bredden på havelågen må max være 1,1 m/110 cm mellem 2 stolper. Højden må max være 1,6 m/160 cm.
Man må have 1 havelåge på frie sider af hækken, som ikke deles med naboer.
Havelågen på den vej, huset er registreret på, må ikke fjernes.
De haver som indtil d. 21.03.18 ikke har haft havelåge ud til den vej, huset er registreret på, får dispensation til ikke at sætte en havelåge på denne side. Det gælder fremadrettet.
24.
Fra november 2016 er alle vandure i Hf Engvang plomberet af bestyrelsen.
Plomberingen må IKKE brydes uden aftale med bestyrelsen.
Vandure må kun skiftes af autoriseret firma iflg. aftale med bestyrelsen.
25.
Post inkl. indkaldelser til ordinær og ekstraordinær generalforsamling udsendes via mail.
Hvert medlem er ansvarlig for at opdatere sin mailadresse til bestyrelsen. Det samme gælder tlf.nr., post- og folkeregisteradresse.
Medlemmer kun med mobilnr. får sms besked om, at de kan hente posten ved fælleshuset.
Forsendelsen af brev sker for medlemmets egen regning som pligtig pengeydelse.
26.
Formanden skal kontaktes ved ønske om salg.
Kolonihavehuset skal altid vurderes, før det kan sættes til salg.
Der skal indhentes tingbogsattest på kolonihavehuset før salg.
27.
Der afholdes fælles arbejdsdag hver den 1. lørdag i måneden fra kl. 10-13. Fra 1/5-1/11.
Der tilstræbes at afholde 2-3 fælles arbejdsdage på hverdage i løbet af sæsonen.
28.
Man kan udlåne sin kolonihave kortvarigt på i alt 3 uger pr. sæson til familiemedlemmer. Bestyrelsen skal altid orienteres om udlån.
29.
Der afholdes årligt sommerfest lørdag i uge 33 for haveforeningens medlemmer.
30.
Standerhejsning foregår på dagen, hvor sommertiden træder i kraft og standerstrygning foregår på dagen, hvor vintertiden træder i kraft. Der holdes hygge-kom-sammen ved flagstangen og i fælleshuset.
Ordensreglerne er senest rettet til i 2024 efter ordinær generalforsamling.